Vinter og vinterkål
Der er sibirisk kulde på vej, skriver medierne. Så vidt jeg ved, er sibirisk kulde noget med -40 grader. Det er ikke helt det, der er udsigt til her på Lolland, men ned til -5 grader og frost døgnet rundt i mange dage er slemt nok. Og i dag begyndte jeg at helgardere de ret få slags afgrøder, der er tilbage at beskytte. Min huskeseddel ser således ud
Potte med rosmarin ind – potten er nu gravet ned i drivhusjorden og et stykke fiberdug viklet rundt om. Håber den på friland overlever.
To lag fiberdug over bed med orientalske bladgrønsager på friland –
Bed med bladselleri -overdække med fiberdug og to presseninger. Bedet er afhøstet, men håber på nyvækst i marts.
Tangdækket over rodfrugterne på friland skal løsnes lidt, så det bliver tykkere og mere isolerende.
Lave åben kule i drivtunnelen til vinterkålene og dække med tykt lag tang.
Tage tre selleri op og lægge ned til kålene i drivtunnelen.
Sortere æbler i udhuset og overdække med vattæpper og dyne. Håber det kan holde frosten væk fra æblerne. Kasserede æbler til havens fugle – sjaggerne har ryddet op i rådne æbler derude.
Tage en halv spand sand ind i drivtunnelen til at blande i såjord. Der står allerede to spande med godt omsat plantekompost til formålet. Så kan de altid tages ind til optøning.
Høst porrer til et par uger til at lægge i køleskabet
Plukke persillesmåblade til at lægge i køleskabet – dække persillerækken med fiberdug.
Desværre begyndte det at regne, så jeg måtte opgive at gøre ret meget udenfor, og i stedet fik jeg frostbeskyttet mine vinterkål. Der er ca. halvdelen tilbage af min kålhøst. De har indtil nu ligget i drivtunnelen på jorden og kun været dækket med alt, hvad jeg har af fiberdug.
Inden de blev lagt i kule, blev de alle set efter og nogle blade blev fjernet, så der ikke var rådangreb på dem. Det er første gang, at jeg gør det i vinter.
Jeg gravede et flad kule i jorden i drivtunnelen, så alle kålhovederne kunne komme under jordniveau. I bunden lagde jeg et stykke ældre fiberdug, inden kålene blev lagt derned.
Over kålens blev lagt endnu et stykke fiberdug, og ovenpå det et tykt lagt tang – så er det nemt at fjerne det, når det bliver forår. Og det er nemt at komme ned og hente kålene op mellem to lag fiberdug. Jeg er så også fri for at kålhovederne er fyldt med tang. Og kålene er lette af finde via kålstok og – rødder. Hvis det bliver langvarigt frostvejr uden sol, som kan få temperaturen op i drivtunnelen om dagen, så dækker jeg tangen over med fiberdug, eller mere tang. Men jeg tror de her 25 cm er nok. Men nu må jeg se – det her er jo et eksperiment.
Det samme er mine overvitrende salatplanter i drivtunnelen. De skal dækkes med fiberdug. Lige nu er jeg i syv sind – skal jeg lade de store planter stå og se, om de klarer frosten, eller skal jeg høste de største blade, så der ikke er så meget bladareal, der kræver vand til fordampning. Måske er det lige meget i en drivtunnel. Måske er det mere alvorligt at såre planterne nu, hvor er næsten ingen vækst er.
Rødkål er godt her midt på vinteren. Både til salat og rødkål tillavet på gammeldags vis.
4 thoughts on “Vinter og vinterkål”
Sikken nogle vidunderlige kålbilleder. Sibirisk kulde bliver det vist ikke helt, men enhver afveksling fra de her 2-grader-gråt-og-vådt som vi har haft, hilses velkommen af mig. Jg håber, alle de smukke kålhoveder overlever forsten uden men. MIne kål blev allesammen ædt af dræbersnegle og kålorme i sommers. Det eneste, jeg har rigtig held med, er palmekål, og det er jeg selv den eneste der spise i små mængder. Man skal nok have en større have med lidt luft, så der ikke kommer det massive kålsommerfugle-tryk, vi oplever her. En bondemand i nærheden (under ½ km i sommerfugleflugt) dyrker de smukkeste frilandsgrønkål på en vindomsust bakketop.
Jeg har net over mine hovedkål, ellers ville jeg heller ikke have kål.Da jeg havde min grønsagsmark med masser af blæst, kunne jeg også dyrke uden net. Dog ikke gulerødder. Til gengæld åd rådyrene en masse af mine afgøder – jordbær, salat, spinat rødbeder, bladbeder og i de hårde vintre åd de rosenkålene og stokkene med helt ned til jorden.
Ja, gad vide hvad han egentlig gør mod rådyrene, de vandrer lige forbi hans grønkål på vej fra skoven syd for os til markerne nord for vores landsby, hvor de græsser om dagen. Om vinteren kan man se deres spor i sneen.
Vores have er hegnet med smådyrshegn, så her kommer de ikke ind.
Net har jeg kun over jordbærrene, og det ville ikke holde de deprimerende mængder af dræbersnegle ude. Jeg fryder mig over frostgraderne nu, og tæller døde dræbersnegle og knoporm for hver frosttime.
Jeg må nok opfinde en eller anden form for kuler til næste år, for min planlagte kolde kælder blev alligevel ikke til noget, da vi udvidede for nogle år siden.
Hvor er det skønt med dine smukke og inspirerende indlæg.
Rådyr æder det, de helst vil have af de fødeemner, der er til rådighed. Jeg kender en, som hegnede det meste af køkkenhaven ind, så alle de afgrøder, rådyrene plejede at spise, var bag hegn. Så åd de kartoffeltoppene, som de ellers aldrig havde rørt.