Sidste år var vinterærterne en kæmpe succes med sukkerærter allerede sidst i maj  både grønne og lilla. Så høsten må gerne blive endnu tidligere i år. Derfor såede jeg allerede 10. januar et hold vinterærter af både de grønne og lilla vinterærter og både ude i haven og i rootrainer i drivtunnelen. Sidste år såede jeg først på friland sidst i februar

De valske bønner såede jeg ligeledes 10. januar – også for at få en tidlig afgrøde. Sår jeg først senere, bliver høsten midt i juli, hvor der allerede er mange andre grønsager. Nu er jeg spændt på, hvor tidligt de bliver høstklare. Og om jeg kan undgå angreb af sorte bladlus.

På friland spirede både ærter og valske bønner frem for en lille månedstid siden, men de er ikke vokset ret hurtigt. Jeg tror, at de forkultiverede fra drivtunnelen er 3-4 uger foran i udvikling. De har ca. samme størrelse som de forkultiverede havde den 20. februar.

Jeg burde have afhærdet planterne først, men marts har ikke ligefrem været med dage til afhærdning, kun blæst og regn, så nu er de bare blevet plantet ud. Ærterne begynder at sætte fangtråde nu, så de har brug for stænger at klatre op ad, og de valske bønner stod efterhånden ret tæt sammen.

Nu håber jeg bare, at de klarer udplantningen nogenlunde. Jeg har placeret halvdelen af  de valske bønner med læ rundt om, mens resten står uden beskyttelse. Det begyndte at regne kraftigt, så jeg lod planter være planter. Og tror at det må være et forsøg – det bliver jeg jo klogere af.

Vinterærter har jeg prøvet at plante ud sidste år først i april – marts var jo vinter, så de novembersåede stod og blev alt for høje, og det var i hvert fald ikke smart. Det her kan næsten kun gå bedre. Jeg har lagt en rand af gammelt jorddække rundt om til at give lidt læ. Og så nåede jeg, lige før regnen brød løs for alvor, at få lavet stænger til at kravle op af.  Lige nu ligger de meste hen ad jorden.

Nå ja, hvis ærterne går til, så har jeg et hold planter stående i jorden i både drivhus og drivtunnel, hvor det er meningen, at vi skal kunne høste de første. De er næsten lige så store som de udplantede.

Jeg såede også et hold ærter af sorten Meteor, som også skulle kunne dyrkes som vinterært. Ikke en er spiret. Vinterærterne spirede 100% – men det var også egne frø.